Jeg blev født i februar 1984.
Ikke mange år efter begyndte jeg at spille golf. Min far og brødre var flittige golfspillere i Rungsted Golfklub, og da jeg var omkring 4 år, fik jeg lov at komme i klubben. Jeg løb bare rundt på putting green, alt imens min far hyggede med golfvennerne på terrassen. Hurtigt fik jeg lov at slå et par slag, når jeg var med farmand på banen.

Da jeg blev lidt ældre, blev jeg en del af juniorgruppen i RGK. Jeg deltog i diverse træninger og brugte i det hele taget størstedelen af min fritid i klubben. Jeg var så heldig, at min skolegang var lige på den anden side af Rungsted station, kun 1 min fra klubben. Det gjorde at så snart skoleklokkerne ringede fri, var jeg løbet mod golfbanen.
En masse år med træning og leg gjorde mit spil bedre og bedre. Hurtigt kunne jeg selv spille med vennerne på banen og som 12-13 årig, tog min bror mig med til den ugentlige elitematch. Det var her min udvikling startede. Det at spille og dyste mod andre, der er et niveau bedre, styrkede mit spil enormt. Jeg gav den altid fuld gas og inden længe, matchede jeg næsten deres spil.

Som teenager blev der også plads til en masse golf. Jeg prioriterede nok ikke søvn så højt, for en typisk weekend var med vennerne til fest og så ellers turneringer. Lidt hårdt, men husker da, at den friske luft i kinderne som regel virkede efter de første 5-6 huller.
Jeg deltog flittigt i alle klubturneringer, og jeg er da også kommet op på de fleste af vores fine klubtavler.
Jeg er dog blevet klogere og har lært, at man altså yder bedre uden alkohol i blodet 😉

Efter en 10 klasse på NGG startede jeg ude på Lyngby Handelsskole. Et nyt kapitel i livet, hvor man kom væk fra de trygge rammer og mødte andre unge studerende fra hele Storkøbenhavn.
Mine år på handelsskolen var rigtig gode, og det endte da også med en flot blå studenterhue.

Desværre mistede jeg min mor i 2003. Det var utrolig trist, men hun var syg, og jeg er sikker på, at hun har det bedre, der hvor hun er nu. Det at miste en, der står en så nær er svært, men det giver samtidig mulighed for at lære lidt af livet, og jeg fik også fyldt en del i min rygsæk på godt og ondt.

Efter HHX havde jeg brug for lidt tænketid. Jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville med livet.
Jeg fik mig et job på min gamle skole i Rungsted som pædagogmedhjælper. Et job der passede perfekt i forhold til min golf. Pludselig begyndte jeg at spille rigtig godt, men jeg kunne jo også bevæge mig frit rundt derude uden dårligt samvittighed over lektier, der skulle hjem og laves.
Et par nære golfvenner fra klubben begyndte langsomt at presse lidt på angående et liv som professionel golfspiller. Det var da noget , jeg havde tænkt på, men ikke noget jeg troede kunne blive til virkelighed.
Det skulle dog vise sig, at jeg heldigvis tog grueligt fejl ! 😉

I 2007 gik jeg fra amatør til professionel.

Mit første år var ret specielt. Der var meget, man skulle lære. Heldigvis var jeg så heldig at møde en coach ved navn Jens Schultzer, som kunne hjælpe mig mod toppen.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at det hele skulle gå så hurtigt og allerede i 2008, gjorde jeg mig bemærket i golfens verden. Jeg blev nr. 3 over hele sæsonen på Nordic League og det gav mig en plads på Challenge touren, som er niveauet højere.
Det betød, at sæsonen 2009 bød på rejser rundt i hele verden. En helt fantastisk oplevelse, men også meget anderledes end bare at spille i Norden. Jeg var meget væk hjemmefra og pengene fossede ud på flybilletter og hoteller. De store resultater udeblev desværre, men jeg blev en masse erfaringer rigere.

Det blev desværre også en sæson med mange ulykker. Jeg mistede en af mine ældre brødre, som desværre ikke kunne finde ro her hos os. Han var et fantastisk menneske og er savnet. Det var en svær tid, som lærte mig rigtig meget.
Som om det ikke var nok, skulle jeg også mærke fysisk smerte på egen krop. I september 2009 kørte jeg i vandrutschebane uden vand og det resulterede i 2 fuldstændig knuste ankler. 🙁 Av av av…. Det er en ulykke jeg har døjet med siden, og som jeg kan mærke hver eneste dag. Heldigvis har jeg fået den gave, at jeg er utrolig positiv og det har hjulpet mig hen, hvor jeg er nu.

Årene siden ulykken er gået stærk. Jeg har været igennem flere operationer, og nu er jeg på et stadie, hvor jeg kan gå rundt og få hverdagen til at fungere. Min drøm om at leve af golfen er
stadig intakt og efter et par halve sæsoner de senere år, er jeg fast besluttet på, at den skal have gas igen i det nye år.

Jeg vil spille sæsonen 2015 med fuldt fokus på gode resultater. Mine fødder er, som de er, og de skal ikke holde mig tilbage mere eller bruges som undskyldning, når der kommer dårlige runder. Golf er heldigvis et meget mentalt game, og med alt det jeg har oplevet i en så ung alder, giver mig tro på, at jeg kan være med i toppen. Jeg har fundet en ro nu, og jeg har gået nogle af mine bedste runder efter ulykken. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor heldig og privilegeret jeg er, at kunne leve af min hobby.
Det jeg har lært indtil nu er, at der er masser af bump på vejen her i livet, men med en positiv indstilling, kan man komme igennem det meste, oven i købet med mere erfaring i bagagen.

Endnu et kapitel i mit liv er afsluttet og nu skal der begyndes et nyt 😉 Glæder mig!

Jeg vil gerne sige en STOR TAK til min familie, kæreste, venner, og alle der har støttet mig. Med jeres støtte, er det nemt at tage kampen op og forblive positiv. TAK!